Skolehistorie: Undervisningen - læreren
I 1700-tallet eksisterede der ingen læreruddannelse.
Lønnen for arbejdet var sat så lavt, at skoleholderembeder mest blev søgt af gamle, handicappede eller syge. Dog er der blandt lærerne en anden gruppe, nemlig teologer, - var der mon for mange af dem?
Skoleholderen var ikke automatisk degn, men efterhånden blev degneembederne overtaget af lærerne.
Endelig i 1791 fik vi i Danmark en seminarieuddannelse, men udbredelsen af uddannede lærere gik langsomt, og i befolkningen var der helt ind i 18oo-tallet den opfattelse, at læreren skulle være en fornuftig bonde blandt bønder.
St. St. Blicher fortæller i Æ Binnstouw om en skolemester, der var murermester om sommeren og skolemester om vinteren. Han var lige dygtig til begge dele, hvilket måske kunne betyde, at han ikke var særlig god til nogen af delene. Og der var altså i den skole kun undervisning om vinteren. Det var almindeligt mange steder, men ikke i alle skoler.
Bønderne havde brug for børnenes arbejde hjemme, så kun frygten for at blive bortvist fra konfirmationen fik dem til at søge skolen et par vintre.
Vinteren var imidlertid ikke altid en rar skoletid set med børnenes øjne. Bælgsort mørke må det have været, når de gik hjemmefra om morgenen, og mørkt var det, når de vendte hjem igen. Til gengæld var dårligt vejr en lovlig grund til forsømmelse, og der var mange forsømmelser.
Hvad lærte børnene i skolen?
Børnene lærte katekismen og dele af forklaringen udenad. Ved at høre bibelteksterne mange gange lærte mange børn at læse, men kristendomsindlæringen var det vigtigste.
Egentlige lærebøger fandtes først i slutningen af 1700-tallet.
De velbegavede børn fra samfundets øverste lag kunne selvfølgelig få lært meget mere.
Undervisning i skrivning og regning var forbeholdt en mindre gruppe børn, og der skulle betales ekstra for den.
Selv om undervisningen var nødtørftig, nåede mange børn langt, og hvad de ikke fik med i skoletiden, fik mange børn ved en egentlig hjemmeundervisning.
Vi må regne med, at mange har været relativt gode læsere, mens langt færre kunne skrive, idet man anså skrivning for unødvendig.
Biskopperne på visitats har noteret mange ting om undervisningen:
Asferg-Faarup (sidste halvdel af 1700-tallet): Ungdommen i menighederne var nogenlunde underviste. Degnen og skoleholderen var der intet af betydning at klage på.
Nørbæk, 1721-24: Finder ungdommen velinformeret, der fandtes ingen skole eller skoleholder.
Bjerregrav, 1721-23: En del af ungdommen fandtes temmelig informeret i katekismens forklaring.
Aalum, 1721-24: En studiosus holder skole.
Et sogn i Himmerland, 1724: Degnen var nok en ustuderet mand, men dog meget skikkelig mand, som klagede over de unge, at de ej kommer til stede til katekisation. Ingen skole i dette sogn.
I Kousted-Raasted skriver præsten udførligt, hvornår han har overhørt ungdommen og ofte også hvilket emne. (Fra ca. 1750-1786).